Om Ullerslev
Om Ullerslev
Mindre end tyve km fra Odenses pulserende byliv forenes skove, marker og vild natur med hyggelige villaveje, små vænger og trygge stisystemer, der skaber rammen om Nyborg Kommunes næststørste by, Ullerslev.
I Ullerslev er der hilsepligt, siger man, og fællesskabet blandt de ca. 2600 indbyggere bygger på et rigt idræts- og kulturliv, tilsat lidt ægte fynsk charme.
Byens centrale placering på Østfyn, gør Ullerslev til ideel pendlerby, uanset om man har bil eller anvender offentlig transport.
En by i udvikling (underoverskrift. Obs. Skal ikke med op i bjælken)
Ullerslev rummer flere kulturhistoriske og identitetsbærende bygninger. Byens kendetegn er kirketårnet på bakken, men også mejeriets karakteristiske skorsten vidner om Ullerslevs historie (link til historieafsnit) og udvikling som fynsk produktionsby.
Ullerslev består primært af villakvarterer, hvor arkitektur og hustyper afspejler skiftende tiders tendenser. Her er noget for alle målgrupper og behov – fx seniorvenlige rækkehuse eller villaer med plads til den store familie. Kommunen udbyder løbende grunde til salg, så der er også gode muligheder for nybyg.
En by i udvikling
Ullerslev rummer flere kulturhistoriske og identitetsbærende bygninger. Byens kendetegn er kirketårnet på bakken, men også mejeriets karakteristiske skorsten vidner om Ullerslevs historie og udvikling som fynsk produktionsby.
Ullerslev består primært af villakvarterer, hvor arkitektur og hustyper afspejler skiftende tiders tendenser. Her er noget for alle målgrupper og behov – fx seniorvenlige rækkehuse eller villaer med plads til den store familie. Kommunen udbyder løbende grunde til salg, så der er også gode muligheder for nybyg.
Landsbyerne
Ullerslev er omgivet af idylliske landsbyer. På kortet kan du se hvilke byer der omgiver Ullerslev og her kan du finde links til at læse mere om den enkelte.
Naturskønne oplevelser
Ullerslev er rig på naturoplevelser. Gå en tur eller tag cyklen, og oplev et varieret landskab i særklasse. I Bondemosen, Ullerslevs store eng og moseområde, finder du græssende højlandskvæg og et rigt fugleliv, der skaber botanisk særpræg.
Den smukke Kaliffenlund
”Rundt om mosen” er blot en af byens mange cykelruter, hvor du undervejs også kan tage et hvil og nyde omgivelserne fra de opsatte bænke.
Kaliffenlundens smukke område huser byens spejdere, rideskolen, hundetræningsklubben og lystfiskerklubben. Kaliffenlunden er endnu et skønt grønt område med skov og marker, der anvendes af byens borgere til vandre-, løbe- og cykelruter.
Dinestrup strand
Blot 10 km uden for Ullerslev, finder du perlen Dinestrup Strand.
Historien om den gamle stationsby
7. september 1865 blev jernbanen over Fyn, officielt indviet af kongeparret Christian IX og Dronning Louise. I anledning af den store begivenhed, var i byen Ullerslev, opstillet æresport med ordet ’velkommen’. Toget stoppede toget et par minutter, mens forpagter Friis fra Juelsberg Gods holdt tale, hvorefter det fortsatte sin videre færd over Fyn.
Ullerslev Station lå i begyndelsen øde. Vestergade, der i dag løber parallelt med banen, var en sandvej med dybe hjulspor og fem huse. Mod syd lå herregården Hindemae og mod nord landsbyen Ullerslev. Åbningen af stationen trak dog hurtigt virksomheder til. På sydsiden skød et mejeri op, på nordsiden en gæstgivergård og ved siden af den, en skomager og en dyrlæge. Også et teglværk, der sidenhen blev til et større savværk kom til.
Ullerslev Station var i mange år en station af 1. grad. Det betød at alle toge stoppede her, og at det var denne station oplandet benyttede. Men fra århundredskiftet faldt aktiviteten, da Kerteminde fik oprettet egen jernbaneforbindelse til Odense (1900).
Trods dette, udviklede stationsbyen sig stadig. Der kom lægebolig, købmand, slagter, snedker, maler, mekaniker, håndværkere og vognmænd til, og selv Landmandsbanken fik til huse. I 1952 var gl. Ullerslev og Ullerslev stationsby vokset sammen.
Stationen blev endeligt nedlagt 22. maj 1977, da de lokale tog imellem Nyborg og Odense ophørte.
